Gruppetræning

Indhold


Med løsningen NetCare kan sundhedsfagligt personale tilbyde gruppetræning til borgere i eget hjem. Op til otte borgere kan trænes via video-løsningen, hvor borgerne får installeret skærm, videokamera og højtaler samt træningsudstyr i hjemmet.

Fra fysioterapeutens PC kan der kobles op til de otte borgere og der kan gennemføres gruppetræning via video.

Med NetCare kan fysioterapeuten foretage følgende:

  • Planlægge og booke genoptræningstiderne.
  • Ringe gruppen af borgere op.
  • Mute udvalgte borgere (fx pga. hosteanfald).
  • Se alle borgere træne samtidigt og give dem løbende feedback.

Løsningen kan bruges til borgere, der af den ene eller anden grund har svært ved at forlade hjemmet og dermed går glip af genoptræning – eller skal have individuel genoptræning i hjemmet.

Løsningen bruges i dag til genoptræning af KOL patienter, der har for lidt luft til at komme ud af huset til træningen i sundhedscentrene.